Lad os lige få en ting på plads med det samme, rimming deler vandene. For nogle virker det meget grænseoverskridende, og noget de på ingen måde har lyst til, mens rimming for andre kan være ekstremt ophidsende og meget dejligt. Hvis du er en af dem der på ingen måde tænder på rimming, så findes der heldigvis en hel masse andre dejlige måder at nyde sex og forspil. Hvis du til gengæld er en af dem der tænder på rimming, eller som måske er lidt nysgerrig omkring det, så læs med her. Her vil du nemlig få en komplet guide til at udføre rimming.
Hvad er Rimming?
Noget af det første vi lige skal have på plads er; hvad er Rimming egentlig for en størrelse, fordi det er faktisk en gren af sex og forspil som de flere faktisk ikke har hørt om. Rimming er anal stimulering, og kan også kaldes Analingus. Ved Rimming bruges tungen og læberne til at stimulere din partners anus. Nogle kalder det også et rimjob – ligesom man kan sige blowjob eller handjob.
Er rimming kun for homoseksuelle?
Nej! – Ligesom at analsex kan nydes af både mænd og kvinder, homoseksuelle, heteroseksuelle og biseksuelle, så kan rimming også. I det hele taget er det bare en komplet misforståelse at analsex kun er noget for bøsser, og det er en stor skam hvis du går med den tro, så det afholder dig fra at prøve, eller hvis du som mand er nervøs for at fortælle din kæreste at rimming tænder dig, fordi du er bange for at hun tænker at du er homoseksuel. De nerveender der sidder omkring anus, sidder der hos alle mennesker på hele jorden, så derfor er stimulering i dette område også dejligt for alle mennesker på hele jorden. Du behøver altså på ingen måde at være nervøs for om din partner er bøsse hvis han foreslår rimming, eller blive i tvivl om din egen seksualitet hvis du tænder på rimming.
Hvorfor føles Rimming godt?
Rimming føles godt fordi der findes utrolig mange sensitive nerveender i og omkring anus, og disse nerveender stimuleres på en dejligt blid måde ved rimming. Det er både mænd og kvinder der kan nyde Rimming. Mange par bruger Rimming som forspil, eller som en udvidelse af oralsex. Guiden til rimming er også den samme for både mænd og kvinder, og så er der et par enkelte tilføjelser du kan tage i brug alt efter om din partner er en mand eller kvinde, men det kommer vi til længere nede.
Er der noget farligt ved Rimming?
Nej – Med de rette forberedelser, så er rimming fuldstændig ufarligt, men fordi vores anus jo også bruges til, hvad den nu bruges til, så kan der selvfølgelig være mange flere bakterier der, end der er på resten af vores krop, og rimming øger selvfølgelig risikoen for at komme i kontakt med disse bakterier. Men frygt ej, hvis du følger nedenstående steps, omkring hygiejne, forberedelse og tips til rimming, så kan du og din partner nyde denne form for stimulering helt uden at skulle bekymre jer for bakterier.
Sørg for at anus er helt ren
Vask din anus med varmt vand, og en sæbe uden parfume. Hvis du virkelig gerne vil være grundig med rengøringen, så kan du bruge en ”anal douche”, som vil give et endnu renere resultat. En anal douche kan købes på langt de fleste sexshops, og her kan du også læse meget mere om hvordan du bruger den. Hvis du er typen der meget gerne vil fjerne hår inden sex, så skal du være opmærksom på også at fjerne hår omkring din anus, du vil måske blive overrasket over hvor meget hår der faktisk gemmer sig der. Brug eventuelt et spejl så du bedre kan se hvad du laver.
Brug gerne dental dam
Dental Dams kan også kaldes ”slikkelapper”, og også de kan købes i mange sexshops. En dental dam er en ganske tynd barriere mellem din tunge og din partners anus, og materialet er så tyndt at du ikke mister den store følelse, faktisk kan du tænke det lidt ligesom et kondom, bare til tungen. Denne dental dam beskytter dig mod bakterier fra din partners anus, og kan måske også gøre det mindre grænseoverskridende for giveren. Nogle dental dams kommer endda med smag, så du kan få en smagfuld oplevelse ud af det.
Undgå at skifte mellem vaginal og anal oralsex
Det er meget vigtigt at du ikke kommer til at slikke både omkring anus, og omkring vagina i samme ”akt”. Anale bakterier er nemlig ikke særlig ”vaginal-venlige”. Dette gælder sådan set også for almindeligt samleje, hvor man bør undgå at gå direkte fra analsex til sex i vagina. Så selvom du kan føle dig fristet til at forkæle hende endnu mere med din tunge, så må du desværre holde dig i skindet. Hun kan nemlig risikere at få underlivsproblemer hvis der kommer anal-bakterier ind i hendes vagina. Du bør derfor heller ikke bruge dine fingre begge steder.
Skal jeg bruge glidecreme under rimming?
Du behøver ikke at bruge glidecreme under Rimming, fordi du jo har dit spyt til at give fugt, men glidecreme kan sagtens bruges og vil måske endda gøre oplevelsen endnu mere lækker. Du kan med fordel vælge en glidecreme med smag, specielt hvis du er nybegynder indenfor rimming kan dette være rart. Der findes glidecreme med mange forskellige smagsnuancer såsom citron, chokolade, jordbær, banan, grapefrugt osv. Hvis I også skal bruge sexlegetøj, så er det vigtigt at vælge en glidecreme der er vandbaseret og ikke silikonebaseret, fordi den sidstnævnte kan ødelægge overfladen på både sexlegetøj og kondomer, sørg selvfølgelig også for at vælge en glidecreme du gerne må få i munden.
Hvordan får jeg sagt til min partner at jeg synes rimming kunne være frækt?
Det er helt forståeligt hvis du synes det er svært at starte samtalen, fordi hvordan vil han eller hun mon reagere. Når det kommer til rimming, så er kommunikation utrolig vigtigt. Det handler også lidt om at vælge det bedste tidspunkt at tage snakken, måske det ikke lige skal være midt under aftensmaden at du lige bringer emnet op, men mindre I har et meget åbent forhold. En god måde kan være at starte snakken om hvad der tænder jer. Spørg ind til din partner, om han eller hun har nogle fantasier de godt kunne tænke sig at føre ud i livet, og så kan du jo også fortælle om dine fantasier, og på den måde introducere rimming. Det er en god ide at have god viden om emnet, sådan at du kan svare på forskellige spørgsmål som dine partner måtte have, og så er det jo godt at du er i gang med at læse denne guide. Husk på aldrig at presse din partner til noget han eller hun ikke har lyst til, ligesom du ikke skal presses til noget du ikke har lyst til – endnu engang så er kommunikation nøglen, og nogle gange kan vi være afvisende overfor noget fordi vi ikke helt ved hvordan det fungerer, og efter en snak og mere viden om emnet er det meget mindre skræmmende.
Hvilke tekniker findes der?
Hvis din partner er med på at prøve rimming, så er det også godt at kende nogle gode teknikker så det bliver en helt vildt fræk og intens oplevelse for jer begge to. Der er selvfølgelig ikke noget direkte rigtigt eller forkert, og det kommer selvfølgelig også an på hvad din partner godt kan lide. Du kan dog prøve dig frem med nedenstående teknikker i første omgang, og du vil helt sikkert hurtigt fornemme hvad der virker og hvad der ikke gør.
Op og ned: Bevæg din tunge helt langsomt og blidt, op og ned over anus. Du kan enten bruge flad tunge, eller spidsen af din tunge, eller skifte imellem de to.
Fra side til side: Bevæg din tunge fra side til side, her kan du både gøde det hurtigt og langsomt, med blide ryk eller med mere kraftige ryk.
Cirkel: Bevæg tungen i en cirkel rundt omkring anus, og skift gerne retning engang imellem. Prøv også større og mindre cirkler, så der hele tiden er variation.
Halvcirkel: Prøv også at bevæge tungen i en halvcirkel, først til den ene side og så til den anden side.
Mix and Match: Husk på at variation er godt, så prøv alle teknikkerne af, og skift gerne rundt imellem de forskellige metoder, så din partner aldrig ved hvad der kommer, det vil virke pirrende og meget ophidsende. Brug forskelligt tryk, forskellige tempo og forskellige bevægelser. Spørg også gerne din partner hvad han eller hun synes er dejligst, selvom du nok ikke er i tvivl når du gør noget rigtigt.
Andet du kan gøre for din partner
Der er forskellige andre ting du kan gøre mens du udfører rimming, som vil virke meget ophidsende, men husk her igen at du aldrig må røre anus og vagina med samme ”objekt”, hverken med tungen eller fingrene.
Penis og anus: Hvis det er en mand du forkæler med rimming, så kan det være utrolig lækkert for ham at du samtidig stryger dine hænder op og ned ad hans penis. Du kan med fordel også bruge glidecreme på hans penis, så det hele ligesom glider lettere. Husk også at forkæle hans nosser med din hånd, han vil være dig evigt taknemmelig.
Brug din ånde: Du kan puste helt stille og roligt indimellem dine tungebevægelser. Det blide pust vil virkelig højne stimuleringen i nerveenderne, og pustene vil også komme som små dejlige overraskelser.
Inderlårene: Stryg fingrene op og ned ad inderlårene, fordi også her er de fleste mennesker meget sensitive. Prøv at stryge på lidt forskellige måder, både meget langsomt og lidt hurtigere, brug fingerspidserne, og brug eventuelt neglene helt blidt. Stryg hele vejen ned til knæene og hele vejen op ad inderlårene.
Ballerne: Giv også gerne ballerne et lille klem ind imellem. Spørg gerne din partner om han eller hun kan lide at du gør det meget blidt, eller om du skal tage hårdere fat. Du kan også prøve din langsomt frem, og mærke efter hvordan din partner reagerer. Du kan også kysse og puste lidt på ballerne.
Klitoris: Hvis din partner er en kvinde kan du stimulere hendes klitoris samtidig med at du udfører rimming. Husk at hvis du bruger din finger omkring hendes klitoris, må du ikke bruge den bagi også, men du kan sagtens bruge din tunge til rimming, samtidig med at du lader dine fingre gå på opdagelse omkring hendes vagina. Hvis du er i en position hvor det kan lade sig gøre, så kan du også klemme hende blidt omkring brystvorterne, og massere hendes bryster blidt.
Gode stillinger til rimming
Hvis du er nybegynder indenfor rimming, så anbefales der 3 forskellige stillinger når du skal give et rimjob. Efterhånden som du og din partner bliver mere øvede, kan I altid blive mere eksperimenterende og prøve andre ting af, men til en start er det en god ide at holde jer til nedenstående stillinger, det sikrer nemlig en god oplevelse fra start.
Doggystyle:
Du kender den sikkert, modtageren sidder på alle fire med bagdelen vendt mod den der skal give rimjobbet. Dette er en god stilling til rimming, fordi det er meget nemt for giveren at få plads, og samtidig skal modtageren ikke holde nogen anstrengende position. En anden god grund til at doggystyle er en god nybegynderstilling til rimming, er at der ikke er nogen øjenkontakt imellem jer. Det kan nemlig for nogle være svært, og ligefrem grænseoverskridende at have øjenkontakt mens de udfører et rimjob, eller får et rimjob.
Missionær:
Missionærstillingen har lidt et ry for at være kedelig og uopfindsom, og det er faktisk lidt ærgerligt, fordi missionærstillingen gør at I kommer meget tæt på hinanden. Dog er missionærstillingen til rimming på ingen måde ”ordinær”, og for nogle kan denne stilling godt være mere grænseoverskridende end doggystyle. Modtageren skal ligge sig på ryggen og trække benene op mod hovedet. Modtageren behøver ikke at være helt vildt smidig, for det handler ikke om at knæene skal om og ligge ved siden af ørene, men det handler bare om at gøre plads til giveren. Når bare benene er bøjet let op mod hovedet, så er det nok. Denne stilling giver god mulighed for også at lege med penis eller klitoris, mens rimjobbet står på. Du kan også se din partner i øjnene i denne stilling hvis det er noget i tænder på.
Face it:
Denne stilling er nok den mest avancerede af disse tre begynderstillinger til rimming. Her skal modtageren sidde ovenpå giveren ansigt, imens rimjobbet udføres. Det er selvfølgelig ikke sådan at modtageren skal placere sig med sin fulde vægt ovenpå giverens ansigt, det er selvfølgelig op til modtageren at holde sin egen vægt. Nogle vælger at sætte sig på knæene, men de mere smidige kan side i en lav squat, eller som det lidt mindre tiltrækkende bliver kaldt ”en skovskider stilling”, men lige når det kommer til Rimming bør dette udtryk nok undgås.
Sexlegetøj og rimming
Du kan sagtens bruge sexlegetøj samtidig med at du giver et rimjob. Det kunne eksempelvis være en lille vibrator som du bruger til også at stimulere omkring anus, eller det kan være en lille buttplug. Rimming kan også godt være forspillet til analsex. Husk dog at din partner skal være godt varmet op og afslappet, før du begynder at stikke noget ind i selve anus, hvad end det er din penis, en buttplug eller en dildo. Det kan til gengæld virke ekstremt ophidsende for din partner hvis du skifter mellem at stimulere med din tunge og med en lille vibrator, det er dog meget vigtigt at du og din partner har talt om det først, specielt hvis I begge er nybegyndere.