Sex er et af de mest tabu- og mytebelagte emneområder. Det skyldes naturligvis, at sex stadig ikke er noget, vi snakker så meget om i offentligheden – heller ikke selv om vi er væsentlig mere frigjorte i dag i forhold til vores bedste- og oldeforældre. Så der er frit slag for mytedannelser – men ikke længere, for her afliver vi 15 af de mest hårdføre af slagsen.
Du kender sikkert mange af de myter, vi kommer forbi i denne artikel – og du tror sikkert også, at du kender det rigtige svar. Men læs selv med, og find ud af, hvorfor disse hårdt indarbejde myter alligevel ikke har hold i virkeligheden.
Nogle mennesker duer bare ikke til at have sex!
Måske har du hørt veninderne sige om en fyr, at han bare er jordens dårligste elsker – eller vennerne fortælle, at den eller den pige var totalt frigid. Mange tror da faktisk også, at der rent faktisk er mennesker, der simpelthen bare ikke er skabt til at have sex – eller som slet ikke interesser sig for det.
Faktisk er der lidt rigtigt i det, for lidt under 1 % af alle mennesker er det, der kaldes for aseksuelle. De gider slet ikke have noget med sex at gøre, men det skyldes ikke, at de ikke er gode til det eller at de er religiøse fanatikere. Det siger dem bare ikke rigtig noget.
Er du blevet stemplet som frigid eller verdens dårligste elsker, behøver det heller ikke betyde, at der ikke er noget at hente for dig på den seksuelle front. Du skal bare finde den rigtige partner – og vi lærer hele livet i gennem! Så har du ikke haft en vild ungdom på den seksuelle front, behøver det ikke betyde, at det ikke kommer senere i livet – men nu foregriber vi allerede en af de andre myter, vi afliver lidt senere.
Man skal komme samtidig!
Film – og nok især pornofilm – og seksuallivets uskrevne regler foreskriver, at du og din partner SKAL komme samtidig. Men sådan er det slet ikke fat – og sker det, så nyd det, og hold fast i mindet. For det er meget sjældent, det sker i virkelighedens verden – og jager du det målrettet, så er du med garanti sikker på, at det aldrig sker. For det sker kun helt spontant og tilfældigt!
Så stop jagten på den fælles orgasme, og nyd i stedet at kunne fokusere på den, der er ved at komme nu – i stedet for at den ene af jer skal kæmpe som en sindssyg for at holde igen, samtidig med at han eller hun skal yde maksimalt, for at begge kan komme samtidig. Det ødelægger mere, end det gavner.
Vi skal have sex minimum en gang om ugen
Mange – især mænd – forventer, at der skal være sex på dagsordenen minimum en gang om ugen – ellers er kranen derhjemme gået helt kold, eller hvad de nu siger. Men lysten til sex kan ikke programmeres, og selvom det er moderne med at afsætte tid i vores travle kalendere til sex, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver til noget – eller i hvert fald ikke at der nødvendigvis kommer noget godt ud af det. Spontanitet og at udnytte en stemning i nuet er stadig kongen.
I løbet af et parforhold vil du opleve, at I har sex med forskellige intervaller – og her taler vi ikke om, at man har mest sex i starten. En vis mand sagde ellers en gang, at hvis man lagde en ært i en krukke for hver gang man have sex det første år i et parforhold, ville man have ærter nok til de gange, man havde sex sammen resten af livet.
Men hyppigheden vil være forskellig alt efter de ydre forhold og kemien imellem jer – og bliver det først et issue, tårner problemerne sig hurtigt op. For – mand – har du tænkt på, at dårlig sex oftest fører til utroskab end ingen sex. Så hellere lade det komme naturligt frem for at forcere noget.
Er det et problem for en af jer, så tal åbent, ærligt og uden at blive at fornærmede om problemet, og husk på, at der ingen steder – end ikke med småt på vielsesattesten – står skrevet, at du skal leve op til din partners behov for sex.
Sex bliver kedeligere med tiden eller alderen
Been there! Done that! Got the T-shirt! Nej, sex bliver kun kedeligt, hvis I lader det blive det. For seksualiteten forsvinder ikke, fordi I har kendt hinanden i mange år. Det handler bare om at holde gnisten i live, udnytte lejligheden og det spontane indfald – og ikke gøre hverken forspil eller selve agten til en fast rutine.
Sker det, så søg hjælp, eller prøv f.eks. et erotikspil, nye stillinger eller tag på en lille kærlighedsferie sammen, og hav sex under nye himmelstrøg, og andre steder end i plejer.
Det samme gælder alderen. For seksualiteten forsvinder heller ikke med alderen, og som du skal se om lidt, så er der stor forskel på, hvornår vi topper seksuelt. De fleste fortsætter med at have sex langt op i alderen, selv om det ikke nødvendigvis betyder, at de har fuldbyrdet samleje hver gang. For undervejs kan der støde fysiske komplikationer og udfordringer til, men elsker man hinanden, finder man også en løsning på det – og her taler vi ikke bare om Viagra.
Mænd topper tidligere seksuelt end kvinder
Kvinder tæt på de 40 og helt unge drenge på omkring de 20 skulle efter sigende være den bedste cocktail, hvis man skulle parre folk efter, hvornår deres seksualitet topper.
Nej, det er også en gammel myte. For nok har de fleste mænd sikkert nemmere ved at få erektion som 18-årige, end når de er fyldt 70, men det betyder ikke, at de får bedre sex. Måske også derfor man tit hører unge kvinder fortælle, at det er bedre at have sex med lidt ældre mænd, fordi de ved hvordan det skal være – frem for en ung fyr på 18, der ikke har anden seksuel erfaring, end den han kan se i pornofilm og på nettets sexsider.
Samtidig er der stor individuel forskel på, hvornår ens seksualitet topper – og den kan sagtens toppe flere gange i løbet af livet. Der er ingen regler – end ikke en lille tommelfingerregel – og nogen oplever aldrig en top, men har samme lyst til sex hele livet.
Kvinder barberer sit underliv
Mange – især yngre – mænd og kvinder mener, at det er unormalt ikke at barbere sine kønshår – eller som minimum trimme dem på en eller anden måde.
Igen stammer denne fordom fra pornofilm, sexsider på nettet og diverse andre steder, hvor man ser helt nøgne kvinder. Men prøv at finde nogle gamle “vintage” pornobilleder frem fra 1970’erne, og se, hvilken måtte der groede på dine forældre og bedsteforældre.
Ligesom alt muligt andet er der modetendenser inden for kønshårsbevoksning, og lige nu dikterer moden, at de skal være korte eller helt væk.
Men valget er dit, og ingen kan bestemme over dig. Så synes du, det er bedst at lade hårene gro forneden, så gør det dog. Er manden først tændt, er han nok lidt ligeglad med, hvor stort et vildnis han skal igennem.
Mit kønsorgan er grimmere end andres
Der findes også mange fordomme og idealer omkring udseendet af vores kønsorganer – både kvinders og mænds. Men igen er det idealer, der er er dikteret af de billeder, du ser på nettet og på film.
Der er ikke noget rigtigt eller noget forkert – uanset hvor langt fra idealet, dit kønsorgan ser ud. Tag f.eks. tidens kvindeideal med små, smalle og sarte lyserøde skamlæber, der næsten ikke kan anes udenpå. Det er tæt på pædofili, for de færreste kønsmodne kvinder kan leve op til det ideal særligt længe.
Størrelsen på penis betyder noget
Det samme gælder størrelsen på det mandlige kønsorgan. Kan du ikke gøre en hingst misundelig, så er du helt yt. Men tro os, havde du sådan en sjover mellem benene, var det nok svært at finde nogle, der ville have sex med dig.
Selvfølgelig er der nogle, for hvem størrelsen har en afgørende betydning. Men det kan lige så godt være, at de ønsker, at den var kortere eller tyndere, end at de ønsker sig, at den var længere og tykkere.
Forskningen viser også, at den største seksuelle nydelse afhænger mere af de psykiske bånd imellem parterne, graden af intimitet og hvor tilfredsstillende parforholdet er generelt, end om du er et par centimeter længere eller kortere.
Alt efter hvilke kilder du spørger, så er gennemsnitslængden på en dansk mands penis mellem 9,3 og 16,7 cm – så selv blandt “eksperterne” er der ikke en gang enighed …
Kvinder er mere biseksuelle end mænd
Alle mænd ved det, og pornoindustrien gør deres til at holde denne myte i live: Kvinder er bare mere biseksuelle end mænd, så chancen for at score både kæresten og hendes hotte veninde er stor.
In your dreams!
Faktisk viser statistikkerne, at der er cirka dobbelt så mange biseksulle mænd, som der er kvinder. Så hvis din kæreste smiler lidt for meget til ham, der sidder for enden af baren, bør du nok være mere nervøs, end du regner med.
Grunden til at det ikke virker sådan i virkeligheden, handler i høj grad om, hvad der er socialt acceptabelt – og her er det altså nemmere for kvinder at være til begge sider, end det er for mænd – stadigvæk.
Slanke kvinder med Linse-jader er de mest sexede
Idealet for en kvindekrop er som to trekanter sat oven på hinanden! Den øverste trekant er bredest for oven på grund af de store, svulmende bryster og strammer så hurtigt sammen til en hvepsetynd talje. Den anden trekant er lidt smallere end den øverste, men stadig med et godt hofteparti og en god røv og snævres så ind til nogle lange, slanke ben med små fødder, der i hvert fald ikke er over størrelse 37.
Sat helt på spidsen skal idealkvinden i mange mænds og kvinders hoved helst ligne Linse Kessler og helst være emballeret i en godt nedringet bluse, så man kan se på varerne.
Not! Men plastikkirurgerne tjener styrtende på det!
Det kan godt være, at det tiltrækker mænd som fluer til en ost, at kvinden ser sådan ud, men når det kommer til stykket, vil de fleste mænd hellere have en mere naturligt udseende kvinde, der kan gå nogenlunde i fred på gaden for frække tilråb.
Det der tænder mænd allermest, er heller ikke det rent fysiske. For dem handler det mere om, at du kan være fri og naturlig i deres selskab og ikke konstant skal skabe opmærksomhed omkring dig. At du viser, du vil have ham – og kun ham – og at I kan nyde sex, uden at han behøver et kursus i bjergbestigning.
Ingen gider kvinder med hængepatter
Når vi nu er ved brysterne. Så er det også en skrøne, at de og især brystvorterne skal strutte lige frem. Hængepatter er ikke så stort et turn-off, som vi er blevet opdraget til at tro. En kvinde hvor der er lidt gang i barmen, får meget større opmærksomhed fra fyrene, end hende hvor de bare stritter stift fremad, lige meget hvor meget hun bevæger sig.
Samtidig vidner det jo om, at dine bryster er så store, at tyndekraften kan få fat i dem – og det er bestemt ikke noget dårligt tegn for de fleste mænd.
Mænd vil have uformel sex – kvinder vil have engagement
Blandt mænd hører man tit om, at hende dér kommer du sgu ikke i bukserne på, før du har været oppe at vende ved alteret. Samtidig pynter mange erobringer gevaldigt på mandens seksuelle CV, mens de vidner om dårlig stil og letlevende adfærd, hvis du er en kvinde.
For mænd vil helst have uformel sex, mens kvinder vil have engagement og fremtidsudsigter. Så selvfølgelig er det i orden, at hans liste er lang, mens hendes er kort. Men tænk lige over det regnestykke en gang til, for der er flere mænd end kvinder – og eftersom der skal to til at have sex, må kvinder altså nødvendigvis også have haft flere partnere, end de vil være ved, med mindre mænd bare lever op til statistikken om, at de er mere biseksuelle end kvinder …
Sandheden er nok nærmere, at kvinder er mere kræsne end mænd med deres seksualpartnere. For de har mere på spil end mændene, fordi dels kan de blive gravide, og dels er sandsynligheden for at de får en orgasme væsentlig mindre end for mændenes vedkommende – og netop orgasmen er det de fleste jagter, hvis de er ude i en gang uformel sex.
Så gevinsten ved uformel sex er kort sagt bare mindre for kvinder end for mænd – og risikoen meget større.
Oral- og analsex er mere sikkert end vaginal sex
Indlysende – eller rettere: I hvert fald bliver du ikke gravid ved oral- eller analsex, men risikoen for at gå klamydia eller andre kønssygdomme er lige så stor, som hvis du dyrker almindelig sex.
Ved oralsex er det faktisk værst, hvis du lige har børstet tænder. For tit giver tandbørstningen nogle små, åbne sår eller rifter i tandkødet, og så skal der ikke særlig meget til, før du er smittet!
Så ligesom altid gælder det om at beskytte sig, uanset hvilken kropsåbning, man bruger – og kønssygdomme ramme begge parter, uanset køn. Husk det, drenge!
Kvinder ser ikke porno
Uha nej da, det er alt for ulækkert og vulgært. Men det skyldes sådan set, at hovedparten af al den porno der findes på markedet, er produceret af mænd for mænd. Godt nok kan mange pornofilm da nok ophidse kvinder til en vis grad, men de tænder bare ikke nær så meget på, at der er mest fokus på den kvindelige skuespiller hele tiden, på at se to eller flere kvinder sammen med en enkelt mand eller på de forholdsvis store mængder af oral- og analsex, der er en fast bestanddel af de fleste pornofilm.
Det er straks en hel anden sag, når de får vist en pornofilm, der er instrueret af en kvinde. Her skifter fokus, og de ting der vises, og selvom manden måske nok vil synes, at der er anvendt en ret dårlig kameraføring, så får han en hel anden partner med sig i seng, end hvis de havde set Langt ned i halsen.
Den bedste sex opstår altid spontant
For de fleste er der en vis grad af sandhed i det. For i et parforhold opstår god sex ikke på kommando, og jo mere I anstrenger jer for, at det sker, jo sværere bliver det.
Men selv om du tit hører om, at folk har haft god sex, første gang de var sammen – og det er ikke det, mænd kalder “hole-in-one”, det betyder bare at hun var nem at få i kanen – så opstår den bedste nydelse og den bedste sex oftest, efter I har kendt hinanden et stykke tid, har været sammen nogle gange og har oparbejdet den fornødne hengivenhed over for hinanden og kendskab til hinandens erogene zoner.
Det sidste kan I bruge sexlegetøj til. Sexlegetøj er en genial måde at udforske og lære hinandens erogene zoner bedre at kende.