Vi har allerede We-Vibe og de andre parvibratorer der kan fjernbetjenes med en app. Men fremtiden byder på meget bedre og væsentlig mere raffinerede muligheder når det kommer til sex i langdistanceforhold. Læs med her, og bliv tændt på fremtiden.
Faktisk har sex over distancen været en mulighed i flere år. Således var We-Vibe de første der for alvor bragte distancesex inden for rækkevide for en almindelig pengepung med deres ikoniske app-styrede parvibrator der udover at kunne betjenes med appen over internettet også kan bruges under selve samlejet så begge parter kan få udbytte af vibrationerne.
Det startede en sand revolution inden for sexlegetøjsindustrien, og nu kommer så den næste bølge af fjernstyret sexlegetøj der tager mulighederne et skidt videre – en af dem kan allerede købes i vores webshop.
Teledildonics
For i den ideelle verden skal begge parter jo have noget ud af det for at man kan tale om at det er en reel erstatning for sex i langdistanceforholdet og ikke bare et avanceret værktøj til forspil over distancen. Altså skal der være en mandlig og en kvindelig del af legetøjet før der for alvor er tale om sex over distancen. Her bliver det lidt mere avanceret og næppe noget du skal lege med mens du kører i bil eller sidder i toget eller bussen på vej hjem – hvilket jo er muligt med We-Vibe.
Et godt eksempel på fjernstyret parlegetøj der kan bruges af begge parter, er de spændende Teledildonics fra Kiiro. De fås netop i to dele – Onyx til manden, der fungerer som en kunstig vagina, og Pearl til kvinden, der fungerer som penis/dildo.
Når hun bruger Pearl-dildoen, kan han fornemme hendes skedes muskelsammentrækninger og berøringer i Onyx’en. Der sidder nemlig 10 ringe inde i den der giver en sugende fornemmelse i takt med hendes bevægelser. Det gør oplevelsen meget virkelig for ham, og har I en videochat kørende på Skype, kan det blive meget mere nærværende.
Nu kunne man jo nok tænke sig at der snart kom en version der kan sende hans bevægelser videre til dildoen. Men da den jo er håndholdt, bliver det lidt sværere at emulere hans penis’ bevægelser, og derfor er det så som så med mulighederne. Men mon ikke de smarte udviklere fra Kiiro har noget i støbeskeen. Det siger rygterne i hvert fald.
Robotterne kommer
Lige rundt om hjørnet lurer sexrobotterne, og vi har allerede nogle stykker på lager som f.eks. Twerking Butt og Penthouse’s Cyberskin dukker. Disse produkter er dog primært målrettet mænd.
Men allerede nu har vi set eksempler på par-robotter der via brugen af VR-briller kan emulere et helt samleje over distancen. Lur os om det med tiden ikke bliver muligt at købe deluxe-udgaver hvor de vigtige dele, som bryster, vagina og penis eller måske lige frem hele kroppen, er nøjagtige kopier af din partners ditto.
Med et sådant sæt dukker og VR-briller kan I komme meget tæt på ægte sex i langdistanceforholdet, og kombineres det med f.eks. storskærme i soveværelset og ved spisebordet, kan du leve et helt forhold på distancen hvor I både spiser, sover og elsker sammen over distancen.
Oh brave new world!