Er du typen med det matchende pyjamas-sæt? Eller er du mere til et par shorts og en stor t-shirt? Måske skulle du droppe nattøjet, da der er mange fordele ved at sove nøgen.
Sundt for din mis
Lad os se det i øjnene, piger. Vores mis har ca. det samme klima som en tropisk regnskov og er derfor det perfekte sted for dumme sygdomme som fx svamp. Bakterier og svamp trives i varme, fugtige omgivelser på kroppen, hvilket er en overbevisende grund til at smide trusserne og lade din mis få en udluftning henover natten. En sund mis er en glad mis.
Mere sex
Det giver god mening at når du sover nøgen med din partner er vejen til sex kortere. Nøgenheden om natten skaber mere hud-til-hud kontakt, som fører til forøget intimitet og en større tilbøjelig til at putte og kæle med hinanden. Når du ikke skal igennem et helt pyjamas-sæt med dertilhørende trusser er det nemmere at få hinanden ophidset. Mere sex = flere orgasmer, og flere orgasmer fører til et generelt sundere, mere lykkeligt liv. Så smid nattøjet og hop nøgen under lagenerne i aften!
Lad din hud ånde
At lade din hud få luft er essentielt for et sundt, glødende udseende. Vores hud er det største organ i hele kroppen og har nogle gange brug for lidt velgørende kærlighed. Glem de dyre “anti-aging” cremer og olier og hop du bare i seng nøgen – din hud får en chance for at ånde og hele uden at blive holdt tilbage af tøj.
Du sover bedre i sommervarmen
Du kender det sikkert – den infernalske sommervarme om natten, hvor du kaster dynen af dig og vender og drejer dig på grund af heden. Det er ubehageligt og klæbrigt. Dette kan føre til søvnløshed og frustration, og vi har altså brug for vores skønhedssøvn. Tag tøjet af før sengetid, så kan du forhindre din krop i at overophede sig selv, og dermed sover du bedre.
Og som Jarod Kintz sagde: “Nudity never goes out of style.”