G-Vibe er en lidt anderledes udseende G-punkts-vibrator fra producenten Fun Toys, der ved første øjekast ser en smule spøjs og sjov ud. Den ligner i hvert fald ikke de fleste andre vibratorer. Veronica har testet G-Vibe og fortæller her om sine oplevelser!
Det gjorde det dog kun ekstra interessant at finde ud af hvordan og hvorledes man nu engang kan benytte produktet. Veronica lod sig da heller ikke afskrække af vibratorens lidt aparte udseende. Nærmere tværtimod, som den 29-årige studerende med et stort smil fortæller.
– Desuden er indpakningen, der betyder rigtig meget for førstegangsindtrykket, af G-vibe super lækker og lige i øjet. Og så medfølger der en lille og lækker pose til opbevaring af vibratoren, hvilket alle producenter af sexlegetøj – hvis man altså spurgte mig – burde lægge ved deres produkter.
For er der noget der seriøst fylder op i skuffen, så er det de her kasser legetøjet som regel kommer i.
Så selv om posen i det store regnskab nok er en mindre detalje, så tæller den altså pænt på pluskontoen – i hvert fald i mit personlige regnskab, fortsætter Veronica.
Hun var derfor allerede pænt positivt stemt over for G-Vibe, inden hun overhovedet havde fået smidt tøjet og fyret op for legetøjets forskellige typer af vibrationer.
Kun fantasien sætter grænser
Som produktnavnet da også antyder (G-Vibe), så er vibratoren med de to ”fangarme” i silikone primært fremstillet til stimulation af G-punktet indvendig i skeden. Men som med langt de fleste andre stykker sexlegetøj, både med og uden vibrationer, så sætter også kun fantasien grænser for sexlegen med G-Vibe.
– Da jeg modtog pakken med mit nye vibrator, kendte jeg overhovedet intet til produktet. Jeg havde ikke engang set G-Vibe på et foto. Så da jeg endelig sad med legetøjet i hænderne (som er ret lækker at røre ved!), så var jeg ærlig talt en smule i vildrede omkring hvordan jeg overhovedet skulle benytte den.
Men jeg fik heldigvis hurtigt hjælp til at komme videre via en række medfølgende piktogrammer der skærer ud i pap hvordan man på forskellig vis har mulighed for at benytte G-Vibe – og ikke kun på kvindens krop, også rundt omkring på mandens krop. Der jo er ret så positivt hvis man er del af et par, fortsætter Veronica.
Veronica har ikke kun testet og leget med G-vibe indvending og udvendig (på klitoris) forneden. Med stor fornøjelse har hun blandt andet også testet vibrator-spidserne på brystvorterne.
Silikone-rose med få torne
– G-Vibe er helt klart et stykke sexlegetøj der ikke bliver lagt væk. Vibratoren med de bøjelige og fleksible vibratorarme kan nemlig benyttes til rigtig mange spændende former for leg og stimulation. Og endnu – er jeg ret sikker på – har jeg ikke været hele vejen rundt.
Personligt kunne jeg dog godt have ønsket mig at vibrationerne helt ude i spidserne af produktet havde været tanden kraftigere. Men det handler jo om smag og behag.
Desuden – fandt jeg allerede på førstedagen ud af – så gælder det om at lade vibratoren ordentligt op inden brug. En time i opladeren giver f.eks. ikke ret meget legetid. Skal G-Vibe være fuldt opladet, så skal den have 6 – 8 timers opladning.
Så en rigtig god ide er at sætte vibratoren til at lade op igen når man er færdig med at lege. Så er der nemlig garanti for fuld power under vibratoren næste gang lysten melder sig, slutter Veronica, der oplever G-vibe fra Fun Toys som en skøn og spændende silikone-rose med kun ganske få torne.