Om det er frygten for ftalater eller af samme grund, som mange vælger økologisk mad, skal vi ikke kunne sige. Men dildoer i træ synes at være en ny trend i danske kvinders valg af sexlegetøj, ligesom efterspørgslen på økologisk eller ligefrem vegansk glidecreme vokser.
Egentlig startede sexlegetøj med at være af træ. I hvert fald har arkæologer støt på fallos-lignende træinstrumenter i fund helt tilbage til oldtiden. Så vi har altid haft økologisk sexlegetøj og nu er de så på vej tilbage – trædildoerne – i en moderne udgave, der både fås som helt simple eller med en mere raffineret formgivning, der er designet til at ramme g-punktet spot-on.
Trædildoer giver intim kontakt med naturen
Trædildoer fås i en lang række forskellige træsorter lige fra de hjemlige træsorter som ahorn, kirsebær og valnød til mere eksotiske træsorter som mahogni og diverse hardwoods.
Træets former, mønstre og forarbejdning giver en helt anden varme end deres moderne kunststof-fætter og selv om træet er hårdt, giver den fine efterbehandling og de naturlige mønstre i træet en form for blødhed og nærhed til naturen – og så er man sikker på, at der ikke er nogle giftstoffer i. Det er ren natur hele vejen, så bare slap af og nyd det.
Hvorvidt det er den megen polemik omkring indholdet af ftalater, der var fremme for efterhånden 10 år siden – og som fik branchens mere seriøse mærker, som dem vi forhandler på sexshop.dk til helt at fjerne ftalater, farvestoffer og andre farlige eller potentielt farlige stoffer fra sexlegetøj – eller om det er den samme økologiske bevidsthed, som vi har fået om fødevarer, der har gjort trædildoen populær, ved vi ikke. Det sidste er ellers nærliggende, da dildoen jo ligesom maden skal ind i kroppen.
En overraskende anden faktor for valget af trædildo er duften. Den fremhæver flere kvinder, som vi har talt med ganske overraskende som en begrundelse for valget af trædildo. For en trædildo dufter mere naturligt end en moderne dildo – og så er der noget charmerende ved, at den er helt manuel. Der er ingen indbygget vibrator med 12 forskellige vibrationsmønstre og 3 hastigheder. Her er man back to nature og det kan i den grad også være med til at tænde nogen.
Økologiske og veganske glidecremer
Et sted hvor den økologiske bølge inden for sexlegetøj især boomer er glidecreme. Her er der større og større efterspørgsel efter økologiske varer, ligesom vi oplever, at flere og flere ønsker at købe veganske produkter.
Det sidste er netop blevet muligt med en ny glidecreme fra Pjur. Den indeholder ingen animalske produkter, men udelukkende plantebaserede og naturlige ingredienser. Glidecremen er heller ikke testet på dyr, så ikke alene er den sund, den giver også bedre dyrevelfærd. Den er den perfekte følgesvend til økologisk sexlegetøj som f.eks. trædildoerne.
Den veganske glidecreme har heller ingen kemisk duft og så har den en helt naturlig smag. Den kan også bruges sammen med latexkondomer uden problemer, ligesom den kan bruges sammen med Pjur’s øvrige store produktpalette af glidecremer, massageolier og midler til at holde længere.
Økologiske og veganske kondomer
Kondomer er et andet område, hvor økologien har fundet vej. GLYDE er et mærke af veganske kondomer, der er fremstillet af naturlig latexgummi, der faktisk er et plantebaseret materiale, som stammer fra gummitræer.
At producere kondomer af den rå latex-mælk og sikre, at alle ingredienser i processen er veganske, stiller nogle helt specielle krav til forarbejdning og arbejdsprocesser. Det betyder bl.a. at der er brugt tidsel-ekstrakt – uden at det kan mærkes i det færdige kondom, naturligvis – i stedet for kasein til at gøre kondomerne glatte.
Det har gjort disse kondomer en smule dyrere end de almindelige latexkondomer, vi sælger. Men det betyder næppe så meget, hvis du går op i at bruge naturlige produkter – også i dit sexliv.