Når først nyforelskelsen har lagt sig og det bliver hverdag, går det ned ad bakke med sexlivet. Sådan er det bare, og det er videnskabeligt bevist. Men det behøver ikke være sådan! For du kan selv gøre noget aktivt for at give din sexlyst et skud vitaminer.
Efter en lang dag på jobbet og en tur gennem myldretiden, indkøb, madlavning og oprydning, ja, så er det nok ikke spontan sex der er først på programmet. Du vil meget hellere slappe af eller gå direkte i seng og sove til i morgen.
Læg ud fra morgenstunden
Gør du det, så sørg for at få en god nats søvn, og læg så ud i morgen tidlig med at sætte gang i dine seksuelle energier. Start allerede i morgenbadet med en rask orgasme med din hemmelige elsker, håndbruseren. For det er videnskabeligt bevist at jo flere orgasmer du får, jo større bliver din lyst til sex.
Læg op til det i løbet af dagen
Når du så er kommet på job, så start med at sende nogle frække sms’er til ham om dine fantasier og ideer. Det skal nok skubbe til hans indre elsker og øge hans seksuelle gejst. Der går sikkert ikke længe inden der kommer noget retur fra ham på telefonen.
Måske skal du ikke starte alt for tidligt på dagen med det bombardement, for timerne kan hurtigt blive lange – ja, nærmest uudholdelige – når først jeres sms-beskeder udvikler sig.
Få ny energi med en løbetur
Når du kommer hjem, så tag træningstøjet på, og løb dig en tur. Træning booster kroppens energi. Tag gerne ham med. Så kan I jo snuppe et bad sammen når I dampende af sved kommer hjem igen. Der er altså bare noget ekstra frækt ved sex i badet.
Smut i noget smart
Efter badet er overstået, har du sikkert lyst til at tage de løse bukser og den løse T-shirt på, for nu skal I slappe af, og måske har han ligefrem købt en gang sushi eller noget andet lækkert købemad med hjem så I slipper for at skulle rode med madlavningen selv.
Men lad være med at tage de løse klude på. Smut i noget af det smarte tøj du har der får dig til at føle dig ekstra sexet. Det giver nemlig også lyst til sex, og det gør nok også noget for hans lyst til dig at du har dresset dig lidt ud for ham.
Nul fjernsyn, telefon eller internet
Sæt jer nu ned, og læg dagen bag jer. Træk stikket på omverdenen, så sluk for mobil, tablet, computer og fjernsyn. Sæt lidt god musik på – ja, noget I begge kan lide – og få så øje på hinanden.
Kig ham dybt i øjnene, ræk ud efter ham, kæl, kys og … og ja … åhh.
Den hurtigere genvej
Skal der mere slag i bolledejen, så køb jer en app-styret vibrator. Tag den på allerede fra morgenstunden eller før du tager hjem fra jobbet, og aftal så med ham at han kan styre din ophidselse fra sin mobil med den tilhørende app.
Grunden til at vi lige beder dig vente til du skal hjem fra job, er at det kan være forbandet svært at holde koncentrationen og se seriøs ud når du sidder til møde med chefen.
Det skal nok giv dig alt den sexlyst, han og du kan drømme om.