Tag magten i soveværelset – han vil elske det

Selv om han godt ved, at det er dig, der bestemmer i parforholdet, så lader du ham oftest bestemme, når først I kommer ind på lagnerne. Men hvorfor ikke lave om på det, når nu de fleste mænd vil elske, at du tager kontrollen – i hvert fald en gang imellem.

Selv om han godt ved, at det er dig, der bestemmer i parforholdet, så lader du ham oftest bestemme, når først I kommer ind på lagnerne. Men hvorfor ikke lave om på det, når nu de fleste mænd vil elske, at du tager kontrollen – i hvert fald en gang imellem.

Normalt er det ham, der skal lægge op til sex. Men hvorfor dog egentlig det, hvis det nu er dig, der har lyst – og det skal være lige nu! Hvorfor kan du ikke tage initiativet og både lægge op til og også bestemme slagets gang, når han først er kommet ind i soveværelset?

Tro os – han vil elske det og føle sig begæret. Så hvorfor ikke prøve. Bitten giver dig nogle gode ideer til, hvordan du kan komme i gang i videoen herunder, og bagefter kan du læse mere om, hvordan du kan få ham til at skælve af fryd.

Start med et rollespil

Et godt sted at starte og som ikke efterlader ham nogen tvivl om, hvem der bestemmer i den her leg, er ved at tage et dominerende kostume på og give den som f.eks. fængselsbetjent eller lignende. Så kan du jo forhøre ham om, hvordan han har tænkt sig at leve op til sine ”ægteskabelige forpligtelser” eller spænde delinkventen fast til sengen og underlægge ham streng seksuel tortur.

Lok ham ind i soveværelset

Er du ikke den dominerende og hårdhændede type, kan du jo også gøre det lidt mere romantisk og blidt. Lav en skattejagt til ham, der ender i soveværelset, og giv ham undervejs en masse ledetråde og spor til, hvad du har i tankerne.

Du kan også gøre soveværelset til en romantiske hule fra 1001 nats eventyr med masser af stearin- og duftlys og jeres yndlingsmusik på mobilen eller musikanlægget. Iklæd dig dit mest sexede outfit med tilhørende frækt inden under, og drop det så elegant og feminint hele vejen ind til soveværelset – og han følger nok ikke efter dig, fordi han lider af oprydningsmani.

Den store massagetur

Du kan lægge op til sex ved at give ham den helt store massagetur med lækker, velduftende massageolie, tilsat alt det hyggelige med stearin- og duftlys fra før.

Massér ham godt igennem, så han bliver varm og afslappet, og bevæg dig så længere og længere ned. Ja, i første omgang helt ned til fødderne – og ryk så stille og roligt opad igen til de mere interessante steder.

Mænd elsker massage med en ”happy ending”, som det hedder i thai-massage. Du ved sikkert godt, hvad vi tænker på.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *